Om Gudereit

Kvalitet fra "cykelbyen" Bielefeld

Siden 1885 er der blevet fremstillet mere end 20 millioner cykler og rammer i den tyske by Bielefeld af blandt andre Gudereit. Denne succeshistorie begyndte sammen med Bielefelds industrielle udvikling i slutningen af 1800-tallet, da mange virksomheder udvidede deres sortiment med cykelproduktion. Ved udgangen af 1920’erne voksede industrien så der var mere end 100 cykelproducenter i byen. Allerede dengang definerede cykel entusiasmen bybilledet, og allerede i 1885 blev byens første cykelsti opført. 

Bielefeld er stadig kendt for sin cykelindustri. En lang historie fyldt med innovation og tradition. Hos Gudereit er vi stolte over den rolle vi har haft. Siden Gudereit blev grundlagt i 1949 har vores firma haft hjemme i Bielefeld – gennem tre generationer. Vi bestræber os på altid at være åbne overfor ny teknologi og er drevet af høje standarder. Gudereit har gentagne gange sat standarder i branchen. På en Gudereit racercykel er der både kommet olympiske og professionelle verdensmesterskaber i hus. I begyndelsen af 1990’erne var Gudereit en af de første producenter til at koncentrere sig om udviklingen af trekkingcykler. Nu er vi godt igang med at udvide vores success ved at producere elcykler med samme høje kvalitet som vores program indenfor almindelige cykler. At være en del af, opleve og skrive historie er vores motivation.